1. KONVENTION ANGAAENDE OPRETTELSE AF EN INTERNATIONAL UNION TIL BESKYTTELSE AF LITERÆRE OG KUNSTNERISKE VÆRKER.

(9de September 1886)1).

ARTIKEL 1. De kontraherende Lande er konstituerede som en Union til Beskyttelse af den literære og kunstneriske Eiendomsret.

ART. 2.

Forfattere eller Kunstnere, der er Undersaatter i et af Unionens Lande, skulle saavelsom deres Rettighedshavere i alle Unionens øvrige Lande med Hensyn til sine Værker, hvad enten de er offentliggjorte i et af disse Lande, eller de ikke er offentliggjorte, nyde de samme Rettigheder, som vedkommende Lovgivninger for Tiden tilstaar eller fremtidig kommer til at tilstaa Landets egne Undersaatter.

Nydelsen af disse Rettigheder er betinget af Opfyldelsen af de Vilkaar og Formaliteter, der er foreskrevne af Lovgivningen i Værkets Hjemland; den kan ikke vare længere i fremmede Lande end den Beskyttelse, som er tillstaaet Værket i dets Hjemland.

Som Værkets Hjemland betragtes det Land, hvor det først er offentliggjort, eller, saafremt det samtidig er offentliggjort

1) Overenskomster med fremmede Stater, No. 2, Udgivet 22de Mai 1896.

i flere af Unionens Lande, det blandt disse, hvis Lovgivning tilstaar den kortvarigste Beskyttelse.

Med Hensyn til Værker, som ikke er offentliggjorte, betragtes det Land, til hvilket Forfatteren eller Kunstneren hører, som Værkets Hjemland.

ART. 3. Denne Konventions Bestemmelser finder ogsaa Anvendelse paa Udgivere af literære og kunstneriske Værker, der er offentliggjorte i et af Unionens Lande, selv om Forfatteren eller Kunstneren tilhører et Land, der ikke deltager i Unionen.

ART. 4. Udtrykket << literære og kunstneriske Værker » omfatter Bøger, Brochurer og alle andre Skrifter; dramatiske eller musikalsk-dramatiske Værker, musikalske Kompositioner med eller uden Ord; Tegninger, Malerier, Billedhuggerarbeider, Gravurer, Lithografier, Illustrationer, geografiske Karter; Plantegninger, Rids og plastiske Arbeider vedrørende Geografien, Arkitekturen eller Videnskaben i Almindelighed, i det Hele taget ethvert Værk paa det literære, videnskabelige og kunstneriske Omraade, der kan offentliggjøres, uanseet ved hvilken Tryknings-eller Gjengivelsesmaade dette sker.

ART. 5. Forfattere, der er Undersaatter i et af Unionens Lande, eller deres Rettighedshavere nyder i de andre Lande udelukkende Ret til at oversætte eller autorisere Oversættelser af sine Værker i et Tidsrum af ti Aar fra Originalværkets Offentliggjørelse i et af Unionens Lande.

Ved Værker, der udkommer heftevis, regnes de ti Aar fra Offentliggjørelsen af Originalværkets sidste Hefte.

Ved Værker, der bestaar af flere, med Mellemrum offentliggjorte Bind, saavelsom ved Medelelser eller Hefter, der offentliggjøres af literære eller videnskabelige Selskaber eller af Private, bliver hvert Bind, hver Meddelelse eller hvert Hefte med Hensyn til Beregningen af de ti Aar at betragte som et særskilt Værk.

I det i denne Artikel behandlede Tilfælde bliver med Hensyn til Beregningen af Beskyttelsesfristen den 31te December i det.

Aar, i hvilket Værket er offentliggjort, at betragte som den Dag, paa hvilken det er offentliggjort.

ART. 6. Tilladte Oversættelser er beskyttede som originale Arbeider. De nyder i Kraft heraf den Beskyttelse, der er bestemt i Art. 2 og 3 med Hensyn til deres ikke autoriserede Gjengivelse i Unionens Lande.

Naar der handles om et Værk, for hvilket Oversættelsesretten er falden i det Frie, kan Oversætteren ikke modsætte sig, at det samme Værk oversættes af Andre.

ART. 7. Artikler i Aviser eller Tidsskrifter, der er offentliggjorte i et af Unionens Lande, kan gjengives i Originalsproget eller i Oversættelse i Unionens øvrige Lande, medmindre Forfatteren eller Udgiveren udtrykkelig har forbudt det. For Tidsskrifters Vedkommende er det tilstrækkeligt, at Forbudet gjøres under Et foran i hvert Nummer.

I intet Tilfælde kan dette Forbud anvendes paa Artikler, der diskuterer Politik, eller paa Gjengivelse af daglige Nyheder og blandede Meddelelser.

ART. 8. Adgangen til uhindret at foretage Laan fra literære og kunstneriske Værker til Chrestomatier samt i de Tilfælde, hvor Offentliggjørelsen er bestemt for Undervisning eller har en videnskabelig Karakter, bestemmes efter Lovgivningen i hvert af Unionens Lande og de særegne Overenskomster, der er eller maatte blive afsluttede dem imellem.

ART. 9. Bestemmelserne i Art. 2 finder Anvendelse paa den offentlige Opførelse af dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker, hvad enten disse Værker er blevne offentliggjorte eller ikke.

Forfatterne af dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker eller deres Rettighedshavere skal i den Tid, deres udelukkende Oversættelsesret varer, gjensidig være beskyttede mod ikke autoriseret offentlig Opførelse af Oversættelsen af deres Værker.

Bestemmelserne i Art. 2 finder ligeledes Anvendelse paa den offentlige Opførelse af musikalske Værker, der ikke er blevne

offentliggjorte, eller som er blevne offentliggjorte, men hvis Komponist paa Tittelbladet eller i Spidsen af Værket udtrykkelig har erklæret, at han forbyder dets offentlige Opførelse.

ART. 10. Blandt de utilladte Gjengivelser, der omfattes af denne Konvention, indbefattes de ikke-autoriserede, indirekte Benyttelser af et literært eller kunstnerisk Værk, der betegnes med forskjellige Navne, saasom Adaptationer, Musikarrangements etc., naar de kun er Gjengivelser af et saadant Værk, i den samme eller en anden Form med uvæsentlige Forandringer, Tilføielser eller Forkortelser, uden at de forøvrigt har Karakteren af et nyt, originalt Værk.

Ved Anvendelsen af denne Artikel skal Domstolene i Unionens forskjellige Lande, saafremt der er Anledning dertil, tage Hensyn til de i deres respektive Lovgivninger tagne Forbehold.

ART. 11. For at Forfattere og Kunstnere, indtil det Modsatte bevises, skal ansees beskyttede af denne Konvention og i Kraft deraf tilstedes Adgang til ved Domstolene i Unionens forskjellige Lande at anlægge Sag i Anledning af ulovhjemlet Gjengivelse, er det tilstrækkeligt, at deres Navn paa sædvanlig Maade er angivet paa Værket.

Ved anonyme eller pseudonyme Værker er den Udgiver, hvis Navn er angivet paa Værket, berettiget til at værne om de Forfatteren eller Kunstneren tilhørende Rettigheder. Uden andet Bevis ansees han for den anonyme eller pseudonyme Forfatters eller Kunstners Rettighedshaver.

Domstolene kan altid i indtræffende Tilfælde paabyde Irettelæggelse af en af den dertil kompetente Autoritet udfærdiget Bevidnelse om, at de af Hjemlandets Lovgivning foreskrevne Formaliteter overensstemmende med Art. 2 er blevne iagttagne.

ART. 12. Enhver ulovhjemlet Gjengivelse af et Værk kan blive beslaglagt, om det forsøges indført i de af Unionens Lande, i hvilke det originale Værk har Ret til Lovens Beskyttelse.

Beslaglæggelsen foregaar overensstemmende med hvert Lands indre Lovgivning.

ART. 13. Bestemmelserne i denne Konvention skal ikke paa nogen Maade kunne gjøre Skaar i den Ret, der tilkommer Regjeringen i hvert af Unionens Lande til ved Lovgivningseller indre Politibestemmelser at tillade, føre Opsyn med eller forbyde Omsætningen, Fremstillingen eller Udstillingen af ethvert Værk eller enhver Produktion, ligeoverfor hvilken den kompetente Myndighed maatte have at øve denne Ret.

ART. 14. — Under de Forbehold og paa de Betingelser, som bliver at bestemme ved fælles Overenskomst, finder denne Konvention Anvendelse paa alle de Værker, som i det Øieblik, da den træder i Kraft, ikke er faldne i det Frie i sit Hjemland.

ART. 15. Regjeringerne i Unionens Lande forbeholder sig hver Retten til enkeltvis og indbyrdes at træffe særlige Overenskomster, forsaavidt disse Overenskomster maatte tilstaa Forfatterne og Kunstnerne eller deres Rettighedshavere videregaaende Rettigheder end de, der indrømmes af Unionen, eller de maatte indeholde andre Bestemmelser, der ikke staar i Strid med denne Konvention.

ART. 16. Der skal oprettes et internationalt Kontor under Navn af << Bureau for den internationale Union til Beskyttelse af den literære og kunstneriske Eiendomsret ».

Dette Bureau, for hvilket Omkostningerne skal bæres af Administrationerne i alle Unionens Lande, er stillet under den høie Myndighed af det schweiziske Forbunds øverste Administration og udfører sine Forretninger under Sammes Overtilsyn. De Bureauet tilkommende Forretninger bestemmes ved fælles Overenskomst mellem Uniones Lande.

ART. 17. Denne Konvention kan undergives Revision ti Indførelse af Forbedringer, som kan fuldkommengjøre Unionens System.

Spørgsmaal af denne Beskaffenhed saavelsom saadanne, der fra andre Synspunkter er af Interesse for Unionens Udvikling,