Samlede skrifter, Volume 11

Voorkant
Gyldendalske boghandels forlag, 1902
 

Geselecteerde pagina's

Overige edities - Alles bekijken

Veelvoorkomende woorden en zinsdelen

Populaire passages

Pagina 30 - I love the language, that soft bastard Latin, Which melts like kisses from a female mouth, And sounds as if it should be writ on satin, With syllables which breathe of the sweet South, And gentle liquids gliding all so pat in, That not a single accent seems uncouth, Like our harsh northern whistling, grunting guttural, Which we're obliged to hiss, and spit, and sputter all.
Pagina 221 - Museet, har ikke vist det Bogtrykker-Dynasti, der grundede det, Retfærdighed. Han har ikke Ret, naar han siger: -Ikke et Billede, ikke et Minde, ikke et Spor i denne Bogtrykker-Himmel af dem, paa hvis Tanker hele denne Herlighed hævede sig op.
Pagina 401 - Vand. beskæmmes som slette Bueskytter, smelte som Sneglen, forgaa som Misfostret; endelig skal de i egen Person slagtes, saa den Gode kan tage sig Fodbad i Blodet. Lignelserne jager hinanden uden indbyrdes Forhold og uden Udvikling af et Grundsyn. Efter Overleveringen er det David, der i denne bitre Klage over uretfærdige Dommere sørger over Maaden, hvorpaa Absalon øvede Retfærdighed; i Virkeligheden er det Israel, der udtrykker Harme over sine Plagere, hvad enten disse nu har været Hedninger...
Pagina 403 - Psalmen begynder: Som hinden smægter efter bækken. saadan smægter min sjæl efter dig. o Gud! Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud. naar faar jeg lov at stedes for dit aasyn? Taarer er min næring dag og nat. thi dag ud, dag ind spørger man mig: Hvor er din Gud? Jeg husker det og græder over min skjæbne.
Pagina 28 - Corso igennem for at parodiere. Saa kom de fnysende og gale Heste. Nogle Minutter; Mørket faldt over Roms syv Høje, og selve Corso laa i Mørke. Men saa begyndte de første Lyspunkter at dukke op. Hist nede et lille Lysglimt, og hist oppe end et, og to der og seks her, og ti hist til venstre, og hundrede der til højre og saa tusinde og mange, mange Tusinder. Fra den ene Ende til den anden af den umaadeligt lange Gade, fra første Sal til Taget i ethvert Hus...
Pagina 2 - Gjellerup i Harnisk (S. 656) — en Artikel om Morten Luthers Forhold til Coelibatslæren. Bindet slutter med en Skizze om Donatellos florentinske Statue af den hellige Georg, udmundende i følgende let anvendelige lyriske Apostrofe : O, St. Georg ! min Skytspatron ! Hvor skjøn er den hellige Vrede i dit Blik, hvor ypperlig den rolige Følelse af Kraft, der fylder dit Bryst, Du Helgen og Hedning! At Du ogsaa tomhændet, uden Sværd eller Lanse i din Haand, er lutter Uforsagthed , det er en Lære....
Pagina 1 - Aarhundrede,« skriver han forventningsfuld i 1889, »som snart oprinder, skal søge sig et Præcedens, et Grundlag, hvorpaa det kan opbygge sin fineste, ikke-videnskabelige Kultur, da vil det rimeligvis med Uvilje vende sig fra det nittendes smuldrende Fundamenter og neppe mindre afgjort fra Revolutionstidens Nedbryden og Reformationens Protester; men det vil ikke kunne andet end søge tilbage til den eneste store moderne Fortid: det femtende Aarhundredes italienske Renæssance. Den Tid og dens...
Pagina 52 - ... Det er hans Dagbog i Sabinerbjergene, April 1871, her nærmest tænkes paa. Han gjæster Subiaco, Hulerne, hvor den hellige Benedict har levet og hvorfra hans Munkeorden gik ud, »bredende Velsignelse over hele Europa.
Pagina 2 - ... Sværd eller Lanse i din Haand, er lutter Uforsagthed, det er en Lære. Værgeløs staar du der, men fast paa dine Fødder, fast i dine Knæ, pansret om Foden til at kunne knuse med en Jernhæl, og pansret om Lænder og Arm og Ben og Ryg og Bringe. Du Prisgivne til Dragens Ædder og Forgift! du véd det, den Tid vil komme, da du igen faar et Lanseskaft fat. Dræb da Dragen, stød Jernet i dens Hjerte og knus Knoklerne i den, saa den aldrig sluger Jomfruer og aldrig myrder Ynglinger mere
Pagina 322 - Mig for min Del har Krapotkin ikke overbevist. I Fordømmelsen af den nuværende Samfundsorden er jeg ganske vist saa enig med ham, at intet Udtryk, han bruger, er mig for stærkt. Men naar han vil bygge op, følger jeg ham ikke. Den, der vil bygge, maa bygge paa Granit, og Granitlaget i Menneskenaturen er Egenkærligheden, som under Krapotkins Hænder forsvinder. Det er hans store Fortjeneste at have fremdraget talrige oversete Vidnesbyrd om en mægtig Drift til gensidig Hjælp; men at bygge et...

Bibliografische gegevens